Husk Mit Navn (DK)
Byrum
Husk Mit Navn
Født 1975 i Tåstrup, Danmark
Bor i København
Nogle kunstnere arbejder primært inden for de kunstinstitutionelle rammer, og så
er der kunstnere som Husk Mit Navn, der er helt igennem offentlige i deres natur.
Husk Mit Navn har i sine syv år som gadekunstner ramt et sprog, som - trods dets skarpladte kommentarer til den politiske virkelighed - er blevet modtaget kærligt af offentligheden, både herhjemme og i udlandet.
Det er historien om en kunstner, der startede på gaden med skjult identitet, en
spraydåse og en plakatrulle i 1990'erne og endte med at slå sit navn fast i et miljø, der rækker langt ud over kunstscenen. De kunstneriske indslag tæller gadeplakater (også i print-selv-form), graffiti, T-shirts, tegninger og illustrationer til diverse medier og nu også et mere skulpturelt udtryk, som giver liv til de komiske, men kritisk ladede figurer.
De naive, markant stiliserede figurer i Husk Mit Navns univers med æggehoveder og pølselemmer er efterhånden blevet allemandseje. Den særlige styrke i Husk Mit Navns praksis er, at han evner at kombinere hverdag, folkelighed, humor, poesi, identitet og politik i kunsten. Hvad angår den skarpe, politiske tone, så er den ikke blevet sløvere i takt med, at kunstneren har fået kommerciel succes. Tværtimod. Jo større publikum, jo mere skal siges. Med fine fornemmelser for den politiske virkelighed spidder Husk Mit Navn de aktuelle problemstillinger og får os til at se vores omgivelser på ny - ofte med et grin, der dækker over vores egen ignorance.
Det samme er tilfældet med Husk Mit Navns bidrag til U-TURN. Plakaterne er skiftet ud med menneskestore udskårne træfigurer opstillet på Sønder Boulevard på Vesterbro. De hænger ud, de sidder på bænkene og afspejler den virkelighed og mangfoldighed, som kunstneren ser i sin by. Imens, ikke langt derfra, kravler en figur oppe på en bygning i færd med at fastgøre et banner med teksten: Køb-en-havn og smid de fattige i vandet. Gademiljøet og kapitalkraften i direkte konfrontation. Husk Mit Navn undersøger på gadeplan Københavns identitet og dens mangfoldige udformninger og giver velfærdsdanmark, kapitalen og dens marginalisering et kunstnerisk skud fra hoften. -MHB