Eliasson, Olafur (DK)
Byrum
Olafur Eliasson
Født 1967 i Holbæk, Danmark
Bor i København og Berlin
Olafur Eliassons installationer bliver ofte til gennem sammenstød mellem naturlige og kulturelle elementer. En flod farves grøn, og kunstige vandfald opstilles på museer eller midt i New York. I værket Double sunset fra 1999 placerer Eliasson i byen Utrecht i Holland en solnedgang bestående af stillads, stål og lamper parallelt med den virkelige solnedgang. En solnedgang er en begivenhed, vi alle kender, men forbinder med vidt forskellige ting. Det kan være noget romantisk, naturligt eller symbolsk. Illusionen om det naturlige punkteres umiddelbart af det faktum, at man her kan gå bag om solen og se selve konstruktionen. Det er dog stadigvæk et både smukt og forførende billede.
Eliasson udfordrer vores opfattelser af rum og begreber, som vi normalt ikke tænker videre over. På den måde bliver vi, som beskuere - og deltagere - opfordret til at betragte det, vi har set tusind gange før, på en ny måde. Og det er her, at Eliassons kunst går ud over de institutionelle rammer og åbner for en ny forståelse af vores ageren i verden.
Eliasson bidrager til udstillingen med The collectivity project, som blev installeret
første gang i 2005 i forbindelse med Tirana biennalen i Albanien. Denne gang stilles dette byplanlægningseksperiment op i Københavns indre by, og opfordrer de forbipasserende til at deltage i konstruktionen af et mikro-landskab af København: Tusinder af hvide legoklodser vil ligge som bunker af mursten - som potentielle bygninger - på en bordkonstruktion, der former et billede af byen set oppefra. Publikum bevæger sig frit rundt mellem bordene, som repræsenterer de forskellige brokvarterer, Amager og Ørestaden, og inviteres til at bidrage med visionære, morsomme eller fuldstændigt urealistiske forslag. Og på den måde opbygges København på ny på byens mest centrale plads. Projektet handler ikke kun om at undersøge, hvad der kendetegner en spændende og levende by; det opfordrer os også til sammen at lege og tænke rumligt. I sidste ende er de legokonstruktioner, der vokser frem, en kollektiv byudviklingsfantasi - et offentligt idékatalog over fremtidens København set med borgernes egne øjne.
-CSJ
Bor i København og Berlin
Olafur Eliassons installationer bliver ofte til gennem sammenstød mellem naturlige og kulturelle elementer. En flod farves grøn, og kunstige vandfald opstilles på museer eller midt i New York. I værket Double sunset fra 1999 placerer Eliasson i byen Utrecht i Holland en solnedgang bestående af stillads, stål og lamper parallelt med den virkelige solnedgang. En solnedgang er en begivenhed, vi alle kender, men forbinder med vidt forskellige ting. Det kan være noget romantisk, naturligt eller symbolsk. Illusionen om det naturlige punkteres umiddelbart af det faktum, at man her kan gå bag om solen og se selve konstruktionen. Det er dog stadigvæk et både smukt og forførende billede.
Eliasson udfordrer vores opfattelser af rum og begreber, som vi normalt ikke tænker videre over. På den måde bliver vi, som beskuere - og deltagere - opfordret til at betragte det, vi har set tusind gange før, på en ny måde. Og det er her, at Eliassons kunst går ud over de institutionelle rammer og åbner for en ny forståelse af vores ageren i verden.
Eliasson bidrager til udstillingen med The collectivity project, som blev installeret
første gang i 2005 i forbindelse med Tirana biennalen i Albanien. Denne gang stilles dette byplanlægningseksperiment op i Københavns indre by, og opfordrer de forbipasserende til at deltage i konstruktionen af et mikro-landskab af København: Tusinder af hvide legoklodser vil ligge som bunker af mursten - som potentielle bygninger - på en bordkonstruktion, der former et billede af byen set oppefra. Publikum bevæger sig frit rundt mellem bordene, som repræsenterer de forskellige brokvarterer, Amager og Ørestaden, og inviteres til at bidrage med visionære, morsomme eller fuldstændigt urealistiske forslag. Og på den måde opbygges København på ny på byens mest centrale plads. Projektet handler ikke kun om at undersøge, hvad der kendetegner en spændende og levende by; det opfordrer os også til sammen at lege og tænke rumligt. I sidste ende er de legokonstruktioner, der vokser frem, en kollektiv byudviklingsfantasi - et offentligt idékatalog over fremtidens København set med borgernes egne øjne.
-CSJ