Bik Van der Pol (NL)
Byrum
Bik Van der Pol
Jos Van der Pol, født i Arnhem, Holland. Bor i Rotterdam
Liesbeth Bik, født i Haarlem, Holland. Bor i Rotterdam
Jos Van der Pol og Liesbeth Bik har arbejdet sammen siden 1994. Under navnet
Bik Van der Pol skaber de projekter i krydsfeltet mellem kunst, design, videnskab, arkitektur og formidling. De har udviklet et minihotel bestående af en seng med tilhørende arkiver af betydningsfulde bøger. De har skabt et kunstprojekt, der handler om, hvordan og hvorfor en sten fra månen kan havne i en hollandsk kunstsamling. For hvem ejer egentlig månen? De har også bygget en biograf, et køkken og skabt en mobil enhed til brug for kunstnere på residency.
Bik Van der Pols projekter virker på en gang både imødekommende og kryptiske. Ofte har projekterne karakter af åbne forslag eller poetiske koncepter, som efterlades til videre bearbejdelse - af publikum, andre kunstnere eller af en kunstinstitution.
Bik Van der Pols bidrag til U-TURN, What Colour Would a Chameleon Take When Placed on a Mirror? (2008), infiltrerer både kvadriennalens markedsføring og formidling. Flere af de officielle plakater og andet formidlingsmateriale produceres i spejlvendte versioner. En lille pick-up med en stor spejlindfattet boks på ladet vil køre rundt i byen og fungere som en skulpturel formidlingsenhed. Spejlboksen og brugen af spejle i andre sammenhænge gør, at man rent faktisk kan læse de spejlvendte statements. På den måde inddrages publikum i formidlingen på en ny og mere aktiv måde. Samtidig er det en pointe, at spejlingen også inkluderer alt det, der omgiver kunsten - situationen,
rummet, udstillingsstedet og byrummet.
Bik Van der Pol forsøger bevidst at forstyrre og udpege et nyt fokus og en ny
dimension i måden at henvende sig til publikum på. Hvorfor ser vi på noget? Hvordan skaber man opmærksomhed? Og hvad står U-TURN egentlig for? Bik Van der Pol yder modstand, opmærksomhed og refleksion i samme (u)vending, som helt sikkert vil føre både U-TURN og publikum i nye retninger.
-CSJ