Boer, Manon de (IN/BE)
Carlsberg Tap E
Manon de Boer
Født 1966 i Kodaikanal, Indien
Bor i Bruxelles
I Manon de Boers hænder er videokunsten en vej til subjektet, ikke til sandheden. Objektivitet er nærmest en umulighed, og identitet skildres ikke som en stor sammenhængende biografisk fortælling, men gengives i en fragmenteret og subjektiv historie, der betoner de indtryk, huller, gentagelser og fortolkninger, som erindringens genkaldelse er fuld af.
I de Boers værk Resonating Surfaces (2005) er det erindringen om en by, Sao Paulo, der er centrum for fortællingen om en identitets skabelse. Filmen bygger på en række interviews, som kunstneren har foretaget med tre forskellige personer, der alle er opvokset i byen - psykoanalytikeren Suely Rolnik, økonomen Ruy Campos og husmoderen Sonia Campos. Det er disse personers erindringer om byen, som filmens billeder og lyd er opbygget omkring. Portrættet formes af erindringerne om et konstant skiftende urbant landskab, byens trafikstøj, fuglene på himlen og lyden af helikopteroverflyvninger. Gengivelsen af Sao Paolo er også inspireret af de farver, som personerne nævner, når de tænker på byen: grå beton, grønne parker, grå asfalt, blå skyer eller flodens grålige skær. På den måde er Resonating Surfaces både en beskrivelse af byen Sao Paolo, men også et indirekte portræt af de tre personer.
De Boer er fascineret af menneskets behov for at skabe sammenhæng i deres
livshistorie. Ved at interviewe mennesker om deres liv og erindringer, undersøger hun menneskets evne til at sammensætte historien om sig selv, så fortiden - personerne, omgivelserne og omstændighederne - tilpasses erindringen. For hvordan ser erindringen ud? Og hvad er identitet egentlig sammensat af? Ofte er skuespillere og farverige personer med en dramatisk fortid blandt hendes favoritter. De Boer sætter de mange forsøg på at lappe, improvisere, omgå eller omskrive erindringen under lup - ikke for at antyde det objektives fejlslag, men for at betone det menneskelige ved mennesket.
-MHB
Bor i Bruxelles
I Manon de Boers hænder er videokunsten en vej til subjektet, ikke til sandheden. Objektivitet er nærmest en umulighed, og identitet skildres ikke som en stor sammenhængende biografisk fortælling, men gengives i en fragmenteret og subjektiv historie, der betoner de indtryk, huller, gentagelser og fortolkninger, som erindringens genkaldelse er fuld af.
I de Boers værk Resonating Surfaces (2005) er det erindringen om en by, Sao Paulo, der er centrum for fortællingen om en identitets skabelse. Filmen bygger på en række interviews, som kunstneren har foretaget med tre forskellige personer, der alle er opvokset i byen - psykoanalytikeren Suely Rolnik, økonomen Ruy Campos og husmoderen Sonia Campos. Det er disse personers erindringer om byen, som filmens billeder og lyd er opbygget omkring. Portrættet formes af erindringerne om et konstant skiftende urbant landskab, byens trafikstøj, fuglene på himlen og lyden af helikopteroverflyvninger. Gengivelsen af Sao Paolo er også inspireret af de farver, som personerne nævner, når de tænker på byen: grå beton, grønne parker, grå asfalt, blå skyer eller flodens grålige skær. På den måde er Resonating Surfaces både en beskrivelse af byen Sao Paolo, men også et indirekte portræt af de tre personer.
De Boer er fascineret af menneskets behov for at skabe sammenhæng i deres
livshistorie. Ved at interviewe mennesker om deres liv og erindringer, undersøger hun menneskets evne til at sammensætte historien om sig selv, så fortiden - personerne, omgivelserne og omstændighederne - tilpasses erindringen. For hvordan ser erindringen ud? Og hvad er identitet egentlig sammensat af? Ofte er skuespillere og farverige personer med en dramatisk fortid blandt hendes favoritter. De Boer sætter de mange forsøg på at lappe, improvisere, omgå eller omskrive erindringen under lup - ikke for at antyde det objektives fejlslag, men for at betone det menneskelige ved mennesket.
-MHB