Storch, Tove (DK)
Carlsberg Tap E
Tove Storch
Født 1981 i Århus, Danmark
Bor i København
Tove Storch arbejder med nogle helt fundamentale overvejelser omkring
repræsentation, illusion og rumlighed i forhold til skulptur. Hendes værker er ofte både stilfærdigt underspillede og rummer samtidig et insisterende fysisk nærvær.
Værket Kolibri (2007) forener et poetisk og skrøbeligt udtryk med en næsten
videnskabelig, formel undersøgelse af optiske og perceptuelle fænomener. To ens
farvefotografier af en kolibri er klæbet op på en plade; på den ene side ses fotografiet i positiv udgave og på den anden side i den negative version med de komplementære farver. Når pladen snurres hurtigt rundt ved hjælp af en motor, ser det ud som om, de to billeder smelter sammen til ét. Samtidig ophæver de komplementære farver næsten hinanden og truer med at få billedet til at forsvinde. Det står og svirrer i luften for beskuerens blik som en - ja, som en kolibri. Det er et billede, der kun eksisterer i kraft af den hurtige bevægelse, og som flimrer frem og tilbage mellem opløsning og tilblivelse - mellem billede og skulptur. Kolibrien synes nærmest at svæve frit i luften som et fatamorgana.
I sin konstruktion minder værket om de tidlige animationsteknikker fra 1800-tallet, hvor man ved at dreje på et håndtag kunne bevæge en række malerier eller fotografier og derved gøre dem til levende billeder. Faktisk var nogle af de første motiver i denne sammenhæng også fugle i flugt. Mens disse animationer skulle vise fuglens flyvebevægelser, står kolibrien i Tove Storchs værk stille i luften. De to billeder er ens - bortset fra farven, og det flimrende, blafrende indtryk af bevægelse opstår således ikke af forskellige billeder af fuglens bevægelser, men af den faktiske bevægelse af pladen og af farvernes indvirkning på hinanden. Med meget simple midler har Storch således indfanget kolibriens særlige evne til at stå stille i luften ved at baske så hurtigt med vingerne, at bevægelsen ikke kan ses. Samtidig fungerer værkets dobbelthed af
bevægelse og stilstand som et formelt greb, der udfordrer skulpturen som genre.
Kolibri er et diskret og enkelt værk, der handler om fundamentale modsætninger som tilstedeværelse og forsvinden, positiv og negativ, skulptur og billede, bevægelse og stilstand. -HB
Bor i København
Tove Storch arbejder med nogle helt fundamentale overvejelser omkring
repræsentation, illusion og rumlighed i forhold til skulptur. Hendes værker er ofte både stilfærdigt underspillede og rummer samtidig et insisterende fysisk nærvær.
Værket Kolibri (2007) forener et poetisk og skrøbeligt udtryk med en næsten
videnskabelig, formel undersøgelse af optiske og perceptuelle fænomener. To ens
farvefotografier af en kolibri er klæbet op på en plade; på den ene side ses fotografiet i positiv udgave og på den anden side i den negative version med de komplementære farver. Når pladen snurres hurtigt rundt ved hjælp af en motor, ser det ud som om, de to billeder smelter sammen til ét. Samtidig ophæver de komplementære farver næsten hinanden og truer med at få billedet til at forsvinde. Det står og svirrer i luften for beskuerens blik som en - ja, som en kolibri. Det er et billede, der kun eksisterer i kraft af den hurtige bevægelse, og som flimrer frem og tilbage mellem opløsning og tilblivelse - mellem billede og skulptur. Kolibrien synes nærmest at svæve frit i luften som et fatamorgana.
I sin konstruktion minder værket om de tidlige animationsteknikker fra 1800-tallet, hvor man ved at dreje på et håndtag kunne bevæge en række malerier eller fotografier og derved gøre dem til levende billeder. Faktisk var nogle af de første motiver i denne sammenhæng også fugle i flugt. Mens disse animationer skulle vise fuglens flyvebevægelser, står kolibrien i Tove Storchs værk stille i luften. De to billeder er ens - bortset fra farven, og det flimrende, blafrende indtryk af bevægelse opstår således ikke af forskellige billeder af fuglens bevægelser, men af den faktiske bevægelse af pladen og af farvernes indvirkning på hinanden. Med meget simple midler har Storch således indfanget kolibriens særlige evne til at stå stille i luften ved at baske så hurtigt med vingerne, at bevægelsen ikke kan ses. Samtidig fungerer værkets dobbelthed af
bevægelse og stilstand som et formelt greb, der udfordrer skulpturen som genre.
Kolibri er et diskret og enkelt værk, der handler om fundamentale modsætninger som tilstedeværelse og forsvinden, positiv og negativ, skulptur og billede, bevægelse og stilstand. -HB