Narkevičius, Deimantas (LT)
Carlberg Tap E / Cinemateket
Deimantas Narkevičius
Født 1964 i Utena, Litauen
Bor i Vilnius
Deimantas Narkevičius begyndte sin kunstneriske karriere i perioden efter Litauens frigørelse fra Sovjetunionen, en tid hvor kommunismen oplevede tilbagegang i Europa og efterlod et samfund som Litauen i kaos. Samtidig var det også en tid præget af dynamik og fremadrettethed. I flere af sine film forsøger Narkevičius at finde et historisk perspektiv, hvorfra han kan anskue sit hjemlands skæbne og mulige fremtid. Et tilbagevendende tema i hans film er forholdet mellem den objektive sandhed og den konstruerede fortolkning.
Narkevičius bryder med den dokumentariske standard ved at benytte flere forskellige filmiske og narrative teknikker samtidig. I The Role of a Lifetime (2003) sammenstilles lyd og billeder, som ikke umiddelbart passer sammen. Lydsiden - et interview med den engelske filminstruktør Peter Watkins, som er kendt for sine kontroversielle 'falske' dokumentarfilm - afspilles sammen med tegninger af Grotu, Litauens socialistiske temapark samt gamle super-8-klip af folk, der nyder weekenden i en engelsk ferieby. Hvad der ved første øjekast virker som en biografisk dokumentar om Watkins, viser sig at indeholde flere parallelle niveauer og fortællinger. Den manglende sammenhæng og den montageprægede form skærper betragterens opmærksomhed på filmen som
konstruktion. I forsøget på at stykke de mange parallelle lag sammen, aktiveres den enkeltes viden og erfaring. Dermed bliver beskueren endnu en brik i det disharmoniske puslespil.
Narkevičius' seneste film The Dud Effect (2008) foregår omkring de efterladte
affyringsramper for atomraketter, som findes overalt i det gamle Sovjetunionen. Med information fra folk, der arbejdede på stederne, og gamle optagelser af øvelser har Narkevičius konstrueret en simuleret affyring af en R-14 atomraket. Det blev heldigvis aldrig virkelighed, men spørgsmålet er, om den frygt, vi troede var ovre med det nye politiske forhold mellem vest og øst, igen kan begynde forfra i et nyt strategisk våbenkapløb.
Dokumentarens sandhedsværdi sættes også på spidsen i værket Once in the XX
Century (2004), hvor Narkevičius bruger tv-optagelser fra nedtagelsen af Lenin-statuen i Vilnius i september 1991, men har manipuleret materialet, så det fremstår, som om de heppende menneskemængder fejrer statuens oprejsning. Det er i det hele taget karakteristisk for Deimantas Narkevičius' film og videoinstallationer, at de illustrerer, hvordan historien ændres af ideologier, sociale processer og personligt engagement.
-NBR
Bor i Vilnius
Deimantas Narkevičius begyndte sin kunstneriske karriere i perioden efter Litauens frigørelse fra Sovjetunionen, en tid hvor kommunismen oplevede tilbagegang i Europa og efterlod et samfund som Litauen i kaos. Samtidig var det også en tid præget af dynamik og fremadrettethed. I flere af sine film forsøger Narkevičius at finde et historisk perspektiv, hvorfra han kan anskue sit hjemlands skæbne og mulige fremtid. Et tilbagevendende tema i hans film er forholdet mellem den objektive sandhed og den konstruerede fortolkning.
Narkevičius bryder med den dokumentariske standard ved at benytte flere forskellige filmiske og narrative teknikker samtidig. I The Role of a Lifetime (2003) sammenstilles lyd og billeder, som ikke umiddelbart passer sammen. Lydsiden - et interview med den engelske filminstruktør Peter Watkins, som er kendt for sine kontroversielle 'falske' dokumentarfilm - afspilles sammen med tegninger af Grotu, Litauens socialistiske temapark samt gamle super-8-klip af folk, der nyder weekenden i en engelsk ferieby. Hvad der ved første øjekast virker som en biografisk dokumentar om Watkins, viser sig at indeholde flere parallelle niveauer og fortællinger. Den manglende sammenhæng og den montageprægede form skærper betragterens opmærksomhed på filmen som
konstruktion. I forsøget på at stykke de mange parallelle lag sammen, aktiveres den enkeltes viden og erfaring. Dermed bliver beskueren endnu en brik i det disharmoniske puslespil.
Narkevičius' seneste film The Dud Effect (2008) foregår omkring de efterladte
affyringsramper for atomraketter, som findes overalt i det gamle Sovjetunionen. Med information fra folk, der arbejdede på stederne, og gamle optagelser af øvelser har Narkevičius konstrueret en simuleret affyring af en R-14 atomraket. Det blev heldigvis aldrig virkelighed, men spørgsmålet er, om den frygt, vi troede var ovre med det nye politiske forhold mellem vest og øst, igen kan begynde forfra i et nyt strategisk våbenkapløb.
Dokumentarens sandhedsværdi sættes også på spidsen i værket Once in the XX
Century (2004), hvor Narkevičius bruger tv-optagelser fra nedtagelsen af Lenin-statuen i Vilnius i september 1991, men har manipuleret materialet, så det fremstår, som om de heppende menneskemængder fejrer statuens oprejsning. Det er i det hele taget karakteristisk for Deimantas Narkevičius' film og videoinstallationer, at de illustrerer, hvordan historien ændres af ideologier, sociale processer og personligt engagement.
-NBR