Ajemian, Lucas (US)

Carlsberg Tap E

Født 1975 i Waynesboro, Virginia, USA
Bor i New York

svingdøre er placeret i naturen som et uigennemtrængeligt arkitektonisk hegn.
dørenes oprindelige funktion er ophævet. de er stillestående og kan hverken bevæge sig eller skabe passage. Skulpturen Havegærde (2008) er udført af den amerikanske kunstner Lucas Ajemian, som også har anvendt svingdøre i serien Turnstiles & Revolving Doors (2003-), hvor han har indtegnet svingdøre og korsbomme på diverse mode- og reklamebilleder. som en slags selvbestaltet kontrolmyndighed indsætter Ajemian grænser og afmærker zoner, som fx forhindrer en forførende model i at bevæge sig frit inden for reklamebilledets idealiserede univers. I nogle tegninger fremstår svingdørene som en kommentar til en materialistisk verden, hvor bevægelse og udvikling er kodeord og stilstand et skrækscenarium. I andre tilfælde fremstår de blot som absurde tilføjelser uden nærmere forklaring. I skulpturen Havegærde er kontrollen og begrænsningen af kroppens bevægelighed konkret manifesteret. Det er en fysisk barriere, som paradoksalt nok skabes af en type døre, svingdøre, som i princippet aldrig lukker.

Svingdørsskulpturen kan også anskues som en konstruktion af en række cirkulære formationer, der griber ind i hinanden. Samme gentagelse og mønster indgår i performancen U-TURN Kanon (2008), et samarbejde med Giancarlo Vulcano, som opføres på udstillingens åbningsdag. den består af en kanon mellem flere bands, der gradvist sættes i gang af Ajemians recitation af en tekst. Teksten handler om ekko og er bl.a. inspireret af William S. Burroughs' The Electronic Revolution fra 1970, der relaterer sig til den situation, Ajemian skaber. Burroughs beskriver, hvordan afspilning og sammenblanding af forskellige optagede lyde kan fordreje virkeligheden, skabe forvirring og falske nyheder og måske endda opstille en helt ny virkelighed. Under U-TURN Kanon vil optagelser af Ajemians stemme køre i loop, samtidig med at han performer live.

Ajemian nedbryder de givne strukturer, bygger dem op igen og indsætter dem i nye sammenhænge. Når de overlapper hinanden og gentages igen og igen, nærmer de sig en abstraktion, samtidig med at referencen til den oprindelige sammenhæng er bevaret. Gentagelse, redigering og omorganisering af billeder, lyd og andet materiale forvrænger indholdet. Det er simple virkemidler, som i sidste ende kan påvirke mediebilledet, et individ eller en gruppes bevægelsesmønstre.
-NG
 

Sorter

Hurtigvalg

 

In English

Søg

Nyhedsbrev

Kontakt

T

F