11. Juni 2008, kl 12.00
Pressemøde på Carlsberg
U-TURN kvadriennale for Samtidskunst har fornøjelsen af at invitere til pressemøde:
Onsdag d. 11. Juni kl. 12.00 - 13.00
På Carlsberg, Tap E
(Indgang fra Vesterfælledvej 100, indgang C)
Her vil U-TURN give svar på alt det, der er værd at vide om Danmarks første internationale samtidskunstfestival og offentliggøre den samlede kunstnerliste bestående af 65 kunstnere fra ind- og udland -en mangfoldig blanding af internationale anerkendte topnavne og nye lovende talenter.
Samtidig løfter U-TURN sløret for de rå og spektakulære rum på Carlsberg, der kommer til at indeholde hovedudstillingsprogrammet. Der er tale om den 4000 m2 store tidligere tappehal, Tap E, der aldrig tidligere har været tilgængelig for offentligheden. Også I.C. Jacobsens gamle og stemningsfyldte akademihave, der begge vil blive præsenteret på pressemødet. Et antal af de udstillende kunstnere samt U-TURNs kuratorteam vil være til stede på mødet. U-TURN byder desuden på lidt at spise og drikke.
Da Carlsbergs område endnu ikke er tilgængeligt for offentligheden, er det særdeles nødvendigt at tilmelde sig pressemødet hos nedenstående kontaktpersoner fra U-TURN.
For yderligere information samt for tilmelding til pressemødet kontakt venligst :
Anne Riber: anne@uturn-copenhagen.dk mobil: 2719 7982
Anders Lichinger: anders@uturn-copenhagen.dk mobil: 2137 1108
